Virkelighedens Atlantis - Hvor er det? 
Denne artikel opdateres når nye oplysninger forekommer

Artiklen indeholder LINKS til andre artikler, YOUTUBE videoer m.m. som uddyber et nævnt emne.

Senest opdateret:  17-01-2019

Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Timaeus beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2400 år siden,
og fortalt til familien og bl.a. Platon, af sin bedstefar Solon som ca. 600 år BC var i Ægypten og fik historien fortalt af ægyptiske
præster. En historie, der efterfølgende er fundet sumarisk beskrevet på væggene i "Edfu bygningerne" i Ægypten, dog uden at 
navnet "Atlantis" er nævnt.



Mange har siden forsøgt at afkode historien for at finde stedet hvor Atlantis lå. ( Se Platon's historie her (Google oversæt))

Atlantis er gennem tiden blevet ’fundet’ i bl.a. Spanien, England, Caribien og Bolivia, mens andre påstår, det hører hjemme i Antarktis, 
ude i Atlanterhavet, tæt på Doggerbanke eller et sted i Grækenland, måske som et billede på det sagnomspundne Troja.

Hvad kan have været grund til, at man mener, at Atlantis er placeret alle disse steder?

Ægypterne fortalte Solon, at Atlantikerne havde underlagt sig de fleste lande i Middelhavet, samt en hel del lande udenfor Heraklers 
Søjler, og at der netop var afsluttet en krig, hvor Athen (grækerne) havde vundet slaget over Atlantis 9000 år tidligere, og dermed 
befriet landene, hvorfra Atlantis havde hentet sine enorme rigdomme.

Platon skriver, at Atlantis's flåde var på 1200 skibe, og skulle der ikke være nogen af dem, der havde nået nord- eller sydamerika, og 
spredt atlantiskulturen der, og dermed kunne der jo opstå formodninger om, at Atlantis kunne være placeret der?

Atlantis er endvidere nævnt i gamle Indiske skrifter, så jeg er af den mening, at Atlantis har haft en meget stor indvirkning på kultur,
arkitektur og spredning af viden, overalt i den del af verden, som dette folk har besøgt og underlagt sig.

Kunne det tænkes at atlantikere, der overlevende den verdensomspændende katastrofe af bibelske dimensioner, som Platon beskriver
som værende Atlantis endelig, har søgt til nærmeste landingssted, og der forsøgt at genskabe den verden, som de kendte så godt fra 
Atlantis?

Måske er det derfor, at arkæologer finder spor, der tolkes som efterladenskaber fra denne mægtige civilisation, mange steder på 
kloden i dag.

Personligt har jeg altid ment, at ”der sjældent går røg uden en brand”, og derfor har jeg da også læst Platon’s beskrivelse i hans 
noget specielle samtaleform, men gennem tiderne er min overbevisning skiftet fra det ene til det andet og det tredje…

Men aldrig har efterladenskaber passet bedre på Platon's beskrivelse, end de der nu foreligger.


Verden for 11.600 år siden


Når man forsøger at finde Atlantis, skal man tænke på, hvordan verden så ud dengang, for de 9.000 år der var gået fra Platon’s 
beskrivelse og krigen mellem Athen og Atlantis, som jo i virkeligheden er grundlaget for Platon’s fortælling om en verden, der er 
helt af lave.

Nogle forskere mener, at gammel landbrug har forårsaget, at Sahara tørrer ud. En ny undersøgelse antyder, at ørkendannelsen af 
Sahara startede for omkring 7 millioner år siden, mindst fire millioner år før end tidligere antaget. Denne vidnesbyrd er dog
baseret på, at Sahara tørrede ud på grund af en ændring i Jordens kredsløb, der påvirker solens isolering eller mængden af 
elektromagnetisk energi, som jorden modtager fra Solen. 

I enklere udtryk henviser isolation til mængden af sollys, der skinner ned på et bestemt område på et bestemt tidspunkt, og 
afhænger af faktorer som den geografiske placering, tidspunktet på dagen, sæsonen, landskabet og det lokale vejr. 

Ændringer i jordens hældning forårsager ændringer i vejrmønstre. En sådan ændring antages at have gjort "Green Sahara" tørre. 
Klimaforskeren Gavin Schmidt, fra NASAs Goddard Institut for Rumforskning, forklarede, at jordens kredsløb for omkring 8.000 år
siden var lidt anderledes end i dag. Hældningen skiftede fra omkring 24,1 grader til nutidens 23,5 grader. "Jorden havde desuden sin 
nærmeste tilgang til solen på den nordlige halvkugle (med) sommeren i august,"
sagde Schmidt. "I dag er den nærmeste tilgang i 
januar. Så var sommertiden i nord varmere end den er nu."

Ændringerne i Jordens kredsløb og procession (eller wobbling bevægelse) opstår på grund af tyngdekraften fra andre legemer i 
solsystemet. For at forstå præcis, hvad der sker, skal du forestille dig en snurretop, når den er let forstyrret. Ligesom en top vinkler 
jorden også lidt om sin rotationsakse. 
Denne hældning skifter mellem omkring 22 og 25 grader omkring hver 41.000 år, mens processionen varierer efter ca. 26.000 år

Disse cyklusser er blevet bestemt af astronomer og valideret af geologer, der studerer havets sedimentoptegnelser. 
"Hvis du ser en tidsperiode tilstrækkelig lang, der er godt dateret, skal du kunne se frekvenser i de data, der svarer til de perioder, der 
forudsiges af teorien,"
forklarede Schmidt.

Sahara bliver grøn hvert 26.000 år, fordi jorden 
wobbler i sin rotation omkring solen.

Se en yderst interessant video:  

    How The Sahara Desert Was Made
    ca. 45 minutter.

 

Vi må forestille os tiden der for nu 11.600 år siden, under afslutning af den seneste såkaldte 'The Younger Dryas' istid, at det var en 
vandverden, hvor havets stigningen i Middelhavet af og til underlagde sig en by, der sank i havet og forsvandt.

Historiske skrifter har utallige fortællinger om byer, der er forsvundet gennem tiderne, og de bibelske fortællinger om syndfloden, er helt 
sikkert ligeledes funderet i dette tidspunkt, med ufattelige store oversvømmelser.

Læs her om teorierne for starten af "The Younger Dryas" for 12.860 år siden:

    https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gronlandske-isbjerge-skabte-istidens-sidste-krampetraekning

Gennem historien er der sket meteornedslag, som har haft eftervirkninger for menneskene, og et meteornedslag kunne starte en lavine 
af hændelser, som kan have været grundlaget for Atlantis’s undergang, og forårsaget istidens afslutning, og bibelens vandflod.

Se en video om starten af "The Younger Dryas Periode" og den indflydelse et eksploderet meteor i atmosfæren højt over landet, har 
haft på Nordamerika.

Læs her Randall Carlson's beskrivelse af forholdene ved klimaændringerne i forbindelse med "The Younger Dryas".

Isen indeholdt metan, som ovenstående billede viser kommer efter afsmeltningen af isen, og jo mere metan der slap ud, jo 
hurtigere smeltede isen, og derfor var det en selvforstærkende mekanisme, der var sat i gang ved afslutningen af istiden.

Hvis man ser på middelhavsområdet, som det tog sig ud for 20.000 år siden, så var indsejlingen til Sortehavet lukke for 
gennemstrømning, og Middelhavet generelt set en tredjedel mindre end det er i dag, fordi vandet lå kilometer tyk frosset til is ved 
polerne.

Afrika presser mod Europa, og 'Google Earth' viser tydeligt hvor istidens kyster var afgrænset til det dybere liggende hav.

Sahare var dengang under istiden, et frodigt grønt landskab, med store skove, søer og et vældigt dyreliv.

Ægyptiske og græske skrifter fortæller om store frodige grønne områder med store søer, der har været fremherskende i områderne, 
måske gennem mange tusinder af år, og været grundlaget for dannelse af sand fra havdyr, som er det vi ser i Sahara ørkenen i dag.

Afsmeltning af isen udryddede en masse mennesker overalt i det daværende kendte middelhavsområde og kystområderne i og omkring 
Sortehavet, og langs Afrikas vestkyst, og afslutningen på "The Younger Dryas" udryddere 90 % af jordens mennesker.

Samtidig skal man påtænke, at Afrika stadig er på vej nordpå, og den dag i dag trykker sig op mod Europa og Sydspanien, hvilket giver 
tumult i geologien. Tænk blot på Etna på Sicilien, der er en af de mest aktive vulkaner i Europa. Dette skyldes sandsynligvis det stadige 
tryk fra det Afrikanske kontinent op imod Europa, som samtidig forårsager de stadig igangværende landhævninger i Nordafrika, som har 
været medvirkende årsag til udtørring af Lake Sahara og dannet ørken.

Fra GOOGLE EARTH ses, at vand på et tidspunkt er flyd over det meste af SAHARA, måske ved en naturkatastrofe så som et 
meteornedslag i Nordgrønland. En tsunami fra et sådan nedslag vil have ramt Vestafrika med enorm styrke og fået vandet til at løbe ind 
gennem landet og skyllet det over med mudder, medbringende hvaler, hvis skeletter vi i dag han finde som efterladenskaber langt inde 
i Sahara. Læs her om Hval-skeletter fundet i Mauritaniens Saharaørkenen.

Der skal en enorm energimængder til pludselig at smelte den mægtige iskalot, der lå over Canada, og som gik langt ned i Amerika og 
Grønland og lå som et tæppe over Scandinavien og det vestlige Rusland. England var landfast med Danmark og Norge, men var kun 
delvis dækket af denne is.

Hiawatha-krateret i Nordgrønland er 31 km i diameter. Meteornedslaget vil have dannet en kæmpe tsunami, der har ramt alle kyster i 
de lande der ligger ud til Atlanterhavet og har tilført så meget varmeenergi at isen smeltede. Vandet har flydt gennem landskabet, og 
endt med enorme aflejringer af sediment ved vandet tilbagetrækning, de blå områder i billedet herunder. 

Tilsvarende har en tsunami bredt sig ud over Nordpolens hav og skyllet gennem Beringshavet og ud i Stillehavet, med katastrofale følger 
for de lande den gik i land hos.

Ved isens pludselige smeltning, har vandet søgt ud i havet eller ned til Middelhavsområdet gennem floder og der fået vandstanden til 
at stige helt utroligt. Verdenshavene steg op til 125 meter over daværende hav niveau.

Herakles Søjler ( Gibraltar strædet ) har ikke kunne holde en Tsunami tilbage, men fået vandet til at bryde igennem ind til Sortehavet.

Et sådan meteornedslag vil have haft enorm indflydelse på hele det afrikanske kontinent, ja, hele verden. 

Der er stort set ingen andre forklaringer på, hvor den energi skulle komme fra, der har forårsaget afsmeltningen af isen fra "The Younger 
Dryas", over så kort en tid som måske mindre end et ti-år, som det ses af boreprøver fra Grønland.

Af ovenstående billede er det ikke svært at forstille sig, hvad der blev af mennesker i kystområderne, når vandet pludselig og over natten, 
steg med styrken fra en enorm tsunami. 

Denne hændelse udryddede 90 % af jordens mennesker, som jo primært havde taget bopæl langs kysterne, og beskriver med al 
tydelighed bibelens vandflod.

LÆS HER: Store floder fundet under Sahara



Da landet i Vestafrika var oversvømmet, og det meste af Sahara var et stort hav, var ATLANTIS en selvstændig ø.
(billedet fra WIKIPEDA: Taoudenibasin)

Hele nord- og nordvest Sahara har være underlagt landhævning, som stadig påvirker landskabet, fordi Afrika trykkes op mod Europa. 
Ved at kigge nærmere på Google Earth ses, at på et tidspunkt må der være sket en katastrofal oversvømmelse af store områder i 
det Nordvestlige Afrika, som kunne være igangsat af meteornedslaget i det nylige fundne Hiawatha-krater i Nordgrønland. 

Utrolige mængder af vand fra en kæmpe tsunami ser ud til at have flydt ind fra Atlanterhavet, hvor sporene hele vejen er efterladt 
som enorme sanddyner med store mængder af skaller og skeletter fra havdyr. 

Også Ægypten og sydvest omkring Chad og videre østpå, har vandet haft sin rute, og selv i Ægypten er der fundet store hvalskeletter.


I Marocco har man fundet sten med tegninger af faldende meteore, og mennesker der flygter fra dem.

    https://www.ancient-origins.net/news-science-space/meteor-morocco-0011039 


Tenoumer Crateret i Mauritanien (fra WIKIPEDIA)

”Krateret er beliggende i den vestlige Sahara ørken. Det er 1,9 km i diameter, og alderen anslås at være 21.400 ± 9.700 år gammel, 
idet den placeres i Pleistocene-epoken. 
Krateret er synligt på overfladen og er næsten cirkulært. Kraterets kanter stiger op til 110 meter højt over kraterets bund, men denne 
bund er dækket med ca. 200-300 m tykt lag af sedimenter. 
(Hvor stammer disse sedimenter fra, hvis ikke det har været en oversvømmelse af mudder?)

Tenoumer krateret er dannet af gnejs og granit af prækambriske penneplader med et tyndt lag af Pliocene sedimenter (ikke ældre). 
Krateret menes at være forårsaget af en meteornedslag på grund af stenene, der findes uden for krateret. En vulkansk oprindelse blev 
en gang teoretiseret på grund af opdagelsen af basalt og rhyodacituden for kraterbassinet, medens nuværende beviser tydeligt angiver 
en oprindelse på grund af et meteornedslag.”


51CAA3euBaL.jpg

Tenoumer krateret, Google Earth:  22.55 N – 10.24 V

Alene ved udmundingen af denne massive flodbølge, i det sydlige Vestsahara og Mauretanien, har den en bredde af 450 km.

Sandet som er efterladt viser tydelige tegn på tidligere tiders havbund, da det indeholder muslinger og andre havdyr, der har levet i en sø 
eller i havet.

Det skal lige bemærkes, at der kun er 200 km til Tenoumer krateret, som ligger nord, nordøst for "The Richat strukturen" som jeg mener, 
er Atlantis.
Et andet, men meget mindre krater (390 meter), Aouelloul crater, er placeret sydevest for "The Richat structure", afstanden er ca. 150 km.

Endnu et og mindre krater, TEMIMICHAT CRATER(700 meter) er placeret 24° 15’ N, 9° 39’ W, nordøstfor "The Richat structure"
afstanden er ca. 393 km, i helt præcis samme retning som Tenoumer krateret.

Nu nærmer vi os Atlantis.

Af Platons beskrivelse ved vi nogenlunde, hvordan vi skal kunne genkende Atlantis.

ATLANTIS skal ligge på en ø, "udenfor Herakles Søjler", (Gibraltar), og har underlagt sig de fleste lande i Middelhavet, bl. a. nuværende
Italien.

Nord for Atlantis består øen af bjerge, og selve Atlantis hovedstad er opbygget som koncentriske ringe, med kongen og præsterne 
placeret på øen i midten. Derefter følger en voldgrav og yderligere en cirkel der er befolket af kongens soldater, derefter endnu en cirkel 
med en voldgrav, for at slutte med det omliggende land til den øvrige del af befolkningen.

"Dybden og bredden og længden af denne grøft var utroligt og gav indtryk af, at et sådant arbejde ud over så mange andre værker, 
næppe kunne have været udført af menneskets hånd."
(Fra Platon's beskrivelse).

Endvidere skal landet have en stor mængde elefanter.

"...og da det (Atlantis) efterfølgende blev sænket af et jordskælv og oversvømmelse, efterlod det en uigennemtrængelig barriere 
af mudder til sejlere, der sejlede fra derfra til havet." 
(Fra Platon's beskrivelse).
 

Atlantis blev fundet af astronauter.

En så stor og berømt og grundigt gennemtænkt by, kan ikke forsvinde helt uden at efterlade sig det mindste spor.

Vi får nok aldrig at vide, hvordan Atlantis i virkeligheden så ud, men holde os til Platons beskrivelse, som med hensyn til sin placering, er 
ret præcis, og så i øvrigt bruge fantasien på bedste måde, og afvente arkæologers undersøgelser en gang i fremtiden.

Hvis du står på jorden og kigger ud over landskabet, er det ikke sikkert at du vil kunne se tegningen af Atlantis, men hvis du befinder dig 
højt oppe, måske i et par hundrede km. over jorden, vil du nemt kunne se dette billede, og Astronauter har siden opdagelsen, brugt det 
som landkending.

Japanske forskere har via satelitbilleder fundet en skjult flod, som har passeret lige forbi Richatstrukturen. 
Se denne video: https://youtu.be/MNzv9Ex5d68

Find det på Google Earth på positionen: 21°07'37.45"N  11°23'29,14"V, og så zoom ud...


Høje bjerge mod nord, der er gennemskåret af gamle flodlejer og krateret, som i øvrigt passer fuldstændig med Platon’s beskrivelse, 
med de koncentriske ringe.

Går man tæt på disse bjerge med Google Earth, ses det tydeligt, at erosionen skyldes at vand har flydt i rigelige mængder, og at 
området har været præget af særdeles aktive vulkaner, lige nordvest for Richat’s ringe.

Det er ikke svært at forestille sig, at en mægtig bølge, der har strømmet gennem landskabet, har fjernet alt hvad der kunne minde 
om bebyggelse efter den tids standard. Og øen… Ja, det er jo en del af det nuværende selveste Afrika som kontinent, så historien 
passer på alle måder.

Størrelsesmæssigt er den yderste kraterring ca. 40 km. i diameter, og den centrale ø i midten er ca. 10 km. i diameter, så byen med 
soldater har nemt kunne indeholde 50.000 - 100.000 mennesker og de omliggende arealer endnu flere.

Med et blik tilbage på Tenoumerkrateret, har italienske geologer tidsat oprindelsen til senest 11.700 år, og hvis det bare er et 
nogenlunde rigtigt tidspunkt, vil et sådan nedslag, sagtens kunne være årsag til en naturkatastrofe, der har igangsat oversvømmelser 
af katastrofale dimensioner. Efter 11.700 år, og en enorm flodbølge, kan der ikke være meget tilbage til arkæologernes undersøgelse 
af Richat/Atlantis. 

I samme periode for omkring 12.600, er der desuden faldet et meteor/komet i Nordamerika, som har lagt hele Nordamerika og stor 
områder af Sydamerika øde.

Det nylig fundne Hiawatha-krater i nordvest Grønland på 31 km i diameter, ser ud til at været dumpet ned præcis i samme tidsperiode. 
En komet af denne størrelse vil have haft indflydelse på hele jorden. Nedslaget vil have slået atmosfæren i stykker og forårsaget 
lynfrysning af Sibiriens Mammutter og andre store dyr. Den vil have fået havet omkring nedslagstedet til at fordampe, og 
dannet en enorm tsunami, som har bredt sig ned gennem Baffinbugten og Davidstrædet og videre ud i Atlanterhavet. 

Man vil sikkert kunne finde spor efter en sådan tsunami så langt sydpå som Antaktis, hvis man leder efter det.

Intet er dog sikkert m.h.t. Atlantis, da Richat krateret kun har været undersøgt af geologer fra bl.a. Canada, som har konstateret, at 
krateret er opstået på en naturlig måde, for ca. 100 Mill. år siden.

En mægtig boble er presset op af magma fra en Caldera dybt nede i jorden, og efter denne boble har nået en vis højde, er den faldet 
sammen og har dannet disse koncentriske ringe i landskabet.

Ringene er blevet fyldt med vand fra naturlige floder fra de bagved liggende bjerge, og det har været, som at finde en guldmine for et 
krigerisk folk, som her har kunnet barrikadere sig, og stå imod ethvert udefra kommende angreb. Desuden har det nok ikke været så 
nemt at finde, hvis nogen skulle komme i tanke om at ville søge efter Atlantis ad søvejen.

Man kan finde utallige myter om Atlantis. Der findes et træ i Marocco, der hedder: "Moroccan Atlantic cedar".
Se det her på WIKIMEDIOA.

Den tids korttegnere havde deres oplysninger fra andre kort, og det er jo set af sådanne kort, at mange af disse har aftegninger, som 
langt fra er præcise, men dog giver fingerpeg af, hvordan man opfattede verden på tegnerens tid.

Platons beskrivelse af Atlantis som en ø, kan sagtens være forstået på den måde, da Sahara har haft store søer, og dermed skjult 
sandheden om Atlantis, som kan have været en ø-stat liggende i disse søer, som nu er det vestafrikanske Sahara, og hvis man er 
ankommet til Atlantis ad søvejen. 

Landskabet har været frodigt, og der har sikkert været en vandvej ud til Atlanterhavet, som atlantikerne har kunnet besejle, og et 
mægtigt folk kan have haft havnebyer langs Atlanterhavets kyster. Herfra har de kunnet sejle og trænge ind i Middelhavet og 
underlægge sig kystbyerne der. De kunne endog have krydset Atlanterhavet, og måske været grundlaget for nogen af de mægtige 
kulturer, som har været der, og så har Atlantikerne desuden opnået at blive beskrevet i Ægypten, som skal være stedet, hvorfra 
Platon har sin beskrivelse.

Jeg skulle mene, at ved Atlantis's oversvømmelse, har en masse skibe i søen ikke kunne finde tilbage til Atlantis, som Platon skriver: 
" .. en uigennemtrængelig barriere af mudder til sejlere..", og de har derfor måttet finde andre steder hen, og har derfor spredt 
Atlantis's kultur over det meste af verden derefter.

Ingen kender de oprindelige landskaber fra den tid. Der kan for mange tusind år siden, under den store istid, været dannet enorme 
søer i Sahara, hvor det marine dyreliv har efterladt sandet, som i dag præger landskabet. Vestafrika kan have været et ørige, beboet 
af mange mennesker. Siden hen har Sahara mistet sine søer, og på grund af Afrikas bevægelse mod Europa, har landhævninger ændret 
det til et udtørret ørkenlandskab, selv om havenes vandstand lå 125 meter lavere før istiden afslutning.

Arkæologer har altså endnu ikke besøgt Richat området, som med sin beliggenhed, er udsat for krigsherrer og banditter, og derfor er 
det for farligt for arkæologerne, at rejse derind. Det skal nu nok komme en dag, og det bliver spændende, hvis de kan finde spor efter 
en utrolig berømt civilisation på stedet.

Herunder ses et udpluk af den berømte tyrkiske general Piri Reis's Kort fra 1513, som Columbus bl. andre kort, havde med på sin rejse, 
da han opdagede Amerika.

Heraf ses øverst til højre den Iberiske halvø, Gibraltar strædet, og den afrikanske vestkyst. Det er tydeligt, at netop området jeg her 
taler om, Mali og Mauritanien, viser dybe floder, som går langt ind i landet, og som endvidere har afbildninger af elefanter, nævnt i 
Platon’s beskrivelser af Atlantis.


Peri Riis Map1.png

Piri Reis har gjort notater på kortet, som siges at fortælle, at kortet er afskrift af andre kort, som er så langt tilbage som fra 400 år 
før vor tidsregning, og altså på Alexander den Store’stid, og som blandt andet vise Sydpolarlandet, som dog ikke vises på dette udsnit. 

Området i Vestafrika viser netop, at der er mange elefanter.

Kortet herunder er et udsnit af Juan De La Rosa's verdenskort fra år 1500, og her ses, at man kendte til området omkring det store 
flodudløb til Atlanterhavet, og at vandet kom fra store søer dybt inde i det Afrikanske højland.


 

Kortet herunder er fundet på denne hjemmeside: https://mediterranees.net/geographie/herodote/cartes.html

Siden beskriver et kort over den kendte verden, som er en eftertegning af Herodotus Kort fra ca. 450 år før vor tid.

Her er Atlantis placeret lige under Atlas-bjergene, så det kan da godt undre, at dette område ikke er blevet undersøgt
tidligere, eller at stedet og dets omgivelser overhovedet er taget i betragtning.

(Se andre kort her)



Johh.. Folk dengang vidste mere end vi i dag tror, og nu kender du min forståelse af, ”Hvor er Atlantis”. 

    Palle A. Andersen, Efteråret 2018, efter idéer fra bl.a. YOUTUBE, se herunder...

Hvis du vil vide mere.... 

Opdagerens besøg ved Atlantis eller Richatstrukturen:

    https://www.youtube.com/watch?v=86Z-Ej_Ysu4