CW-Hang samt PTT for SDRadio

I forbindelse med softwareudviklingen af DDS-VFO'en til SDRadio'en opstod behovet for afprøvning af de nødvendige funktioner, i forbindelse med skift mellem sender og modtager.

Desuden er mit personlige behov, muligheden for at bruge trancieveren til CW-sending og modtagning.

Nedenstående er diagram samt printudlæg til et sådan CW-nøgle og PTT-skifter, med HANG-TID på ca. 50 - 100 msek.
Der er her tale om det forhold, at når CW-nøglen aktiveres første første gang, skal den omgående skifte fra modtager til sender, og så længe CW-nøglen  er aktiv, skal den holde senderen i gang. Nå CW-nøglen slippes, skal der gå en vis tid, før der skiftes til modtageren.
Denne tid er HANG-TIDEN.

SE PROTOTYPEN HER...

Diagrammet består af 3 dele. HANG-tid, TX/RX-skifte samt en tonegenerator der kan slås til/fra med en kontakt, til modulering af senderen.

DIAGRAMMET:

Et traditionelt lydløs skifte-kredsløb af samme type som blev brugt i Catalina-projektet i 1990'erne.

Til at nøgle senderens output, benyttes en NE555 som styret generator, med en frekvens der ligger tæt på 650 Hz. Frekvensen bestemme af R9, 22 K Ohm. jo lavere værdi jo højere frekvens. 18 K Ohm = ca. 1000 Hz.

PRINTET:

S1 sluttes når du ønsker at køre CW. Ledningerne føre ud til forpladen hvor kontakten placeres.
Denne tilslutter 13,5 volt til tonegeneratoren, som benyttes til modulation af CW-signalet.

Printet måler 35 x 100 m.m., og så kan det lige ligge i en standard-kasse.

Skulle nogen få lyst til at lave dette print, kan i få en kopi af filerne og filmen til printfremstillingen af mig.


PROTOTYPEN KOM TIL AT SE SÅDAN UD:

Fra venstre ende af kassen mod højre ses phono-stikket (hun) for tone-generatorens OUTPUT.

Afbryderen slukker for tone-generatoren, så den ikke starter ved PTT, men kun ved CW.

Herefter kommer i rækkefølge terminalerne til PTT, CW, +13,5 Volt, TX og til sidst RX.

Æsken er en standard æske som måler Bredde: 35 x Længde: 100 x Højde: 28 m.m. En loddeflig i hver ende af æsken, udgør 
forankring til bundpladen.

Et hurtigt lille projekt, som ikke tager lang tid at færdiggøre, og det virker med det samme.

God fornøjelse, de OZ6YM, Palle